Livsstil indlæg
Dette er en test, virker det
Kom med bag osteopatiens teknikker
Hvilke teknikker bruger en osteopat og hvordan kan smerter, gener og ømhed i kroppen behandles? Lær om principperne bag osteopatien og få et indblik i tre af de mest anvendte behandlingsteknikker: Muskel- og skeletterapi, organ-terapi og kraniosakral terapi.
Mange behandlere, både dygtige og knapt så dygtige arbejder enten med muskel- og skelletsystemet, kraniosakralsystemet eller organsystemet. Det er tre vigtige systemer, som har en stor effekt på kroppen. Alle tre systemer har osteopater enten opfundet og udviklet eller specialiseret sig i. Osteopater sammensætter disse tre systemer i en filosofi, som bygger på deres gensidige påvirkning. Dermed opnås en endnu højere effekt.
Osteopaten går meget op i, at alt i kroppen skal kunne bevæge sig. Ved nedsat bevægelse eller ubalance i systemet vil der opstå nedsat lokal blodcirkulation og dermed nedsat immunforsvar lokalt (locus resistentia minoris). Dermed øges risikoen for lokal inflammation/infektion. Ved at genoprette bevægeligheden og balancen, genoprettes blodcirkulationen, som dermed optimerer helbredet.
1. Muskel- og skelletterapi
Terapi, hvorved der genoprettes bevægelighed af de strukturer (nerver, fascier, led, ledbånd, muskler/sener), der har nedsat bevægelighed.
Det inkluderer osteopatiske teknikker som manipulation, ledmobilisering, MET osv.
Osteopaten er specialist i biomekanik og funktionel anatomi, hvilket vil sige, at osteopaten undersøger og analyserer hele kroppen. En patient kan sagtens have smerte et sted. Men årsagen sidder et andet sted. Osteopaten behandler årsagen, ikke symptomet.
2. Organterapi (viscera)
Ved nedsat organfunktion påvirkes resten af kroppen. Det kaldes et viscero-somatisk refleks (organ-krop påvirkning). Ved nedsat organ funktion kan der opstå bækken/ryg/nakke-smerter, hovedpine osv.
Ved organ terapi forstås, at osteopaten forsøger at opnå en optimal væske til- og fraførsel. Dvs. blod- og lymfegennemstrømning af organerne, så organerne kan opsuge og ”fodre” resten af kroppen med næring/energi i form af vitaminer, mineraler, protein, fedt og kulhydrater. Organerne har også den vigtige funktion, at de producerer hormoner og søger for et godt immunforsvar. Kroppens eget ”apotek”.
Ved nedsat blodgennemstrømning eller immobilitet af et eller flere organer kan der opstå ubalance i kroppens eget ”miljø”. Der kan opstå nedsat blodgennemstrømning i organerne efter operationer, hvor der dannes arvæv. Arvæv trækker sig sammen og kan klemme arterier/vener (blodårer) eller lymfer. Hermed opstår der nedsat væske til- og fraførsel. Eventuelt opstår der en stase (dæmning) af væsken, så den forbrændte energi ikke kan føres væk, og ny energi ikke kan tilføres. Hermed opstår et indre ”surt” miljø”.
Ved organterapi arbejder osteopaten blidt med bindevævet (omenter/fascier), som ”binder” organerne til hinanden og skelettet. Man behandler blidt for at øge organets eget uafhængige bevægelse (motilitet) og afspænder de lukkemuskler, der opdeler spiserør/mavesæk/tolvfinger-tarm/tyndtarm/tyktarm og endetarm. Åndedrætsmusklen (Diafragma) Åndedrætsmusklen har en vigtig funktion i, at der ikke opstår stase i organerne. Den fungerer som et stempel og presser den gamle sure væske ud af organerne (som en svamp). Dermed bliver der plads til den ny næringsrig væske. Derfor er det vigtigt, at åndedrætsmusklen fungerer optimalt. Åndedrætsmuskelen hæfter sig på de seks nederste ribben og på 1-2-3 lændehvirvel (crus). Ved nedsat bevægelse af disse knogler som følge af blokeringer, arvæv, lungebetændelser osv. vil åndedrætsmusklen forringe sin ”stempel”aktivitet. Dermed kan der opstå stase i organerne med nedsat organfunktion og nedsat immunforsvar til følge.
Organerne bliver reguleret af centralnervesystemet og hormonsystemet (hypofysen).
For hver impuls organerne modtager fra centralnervesystemet, sender de tre gange så mange tilbage.- Der kan opstå problemer i organerne ved en blokering i rygsøjlen.
– Der kan opstå smerter i rygsøjlen ved organproblemer.
– Man kan påvirke organerne via det autonome nervesystem ved at manipulere leddene i rygsøjlen. (Efferent nervestimulering).
– Men man kan påvirke rygsøjlen tre gange så meget ved at arbejde med organerne.
(Afferent nervestimulering).
Osteopaten arbejder med årsagen, ikke symptomet.
“Osteopatens fundament er, at alt blodet skal bevæge sig hele tiden, i alle dele, til og fra alle organer. Organerne må have godt blod hele tiden, og masser af det. Blodet må gøre sit arbejde, og vende tilbage til hjerte og lunger for at aflevere sine urenheder. Blodet skal så returnere som rent blod for at gøre sit arbejde igen, og fortsætte sådan livet igennem”. – Citat: A.T. Still.
3. Kraniosakral terapi
Kraniosakral terapi kan bruges ved problemer som fødselstraumer, børn med kolik og torticollis, hovedpine, migræne, piskesmældsskader, stress-relaterede problemer m.fl.Denne terapi har sit udspring i kraniel osteopati, der blev udviklet i starten af 1900-tallet i USA af dr. W.G. Sutherland. Han bemærkede, hvordan kranieknoglernes udformning kun tillader meget små bevægelser. Og at blokeringer, spændinger og skader kan påvirke helbredet på mange måder. Den kranielle osteopat arbejder direkte med kranieknoglerne, som behandles med blide manipulationsteknikker for at genoprette balancen. Behandleren fornemmer og påvirker hele kroppen og dens systemer i relation til den kraniosakrale puls.
Osteopati har været kendt og brugt i Europa i over hundrede år. Men fik et stort løft i 1970’erne, da amerikaneren dr. John Upledger udviklede den såkaldte kraniosakral-terapi. Rytmisk puls i kraniet! Kraniosakral-terapi arbejder først og fremmest ud fra den kraniosakrale rytme, som stammer fra en næsten umærkelig pulseren i cerebrospinalvæsken. En beskyttende og nærende væske, der omgiver hjerne og rygmarv.
Muskler, knogler, hinder, væske, kirtler og nerver danner det kraniosakrale system, som strækker sig fra kraniet til korsbenet (os sacrum) – heraf navnet kraniosakral. Den kraniosakrale rytme opstår som følge af trykændringer i cerebrospinalvæsken med en normal hyppighed på seks til 14 gange pr. minut.
Kroppen har tre grundrytmer.
Dr. W.G. Sutherland, opdageren af den kranielle osteopati, betragtede den kraniosakrale puls som den “primære åndedrætsmekanisme”, efterfulgt af hjerterytmen og af vejrtrækningen. Han kaldte den “livets åndedræt”, eftersom det er den af de tre rytmer, som opstår tidligst i fosterstadiet og først standser nogen tid efter den sidste vejrtrækning og efter det sidste hjerteslag.
Den kraniosakrale rytme rummer et menneskes vitalitet og bygger dermed bro mellem kroppens fysiske aspekt og de psykiske dimensioner. Derfor bliver den kraniosakrale rytme også kaldt “sjælens puls”. Med kraniosakral-terapi kan man nå ind til en helhed af krop og sjæl og dermed hjælpe den “indre doktor” med at genoprette harmoni og balance.
Ti spørgsmål til Osteopaten
Osteopatien er ikke så kendt i Danmark som i lande som USA, Tyskland og Norge og sydeuropa. I Danmark er der ca 130 uddannede osteopater. Mange patienter og andre interesserede har derfor mange spørgsmål til deres osteopat.
Her har jeg samlet de mest stillede spørgsmål, som jeg møder i min klinik.
1. Hvordan vælger man en Osteopat?
Svar: Ofte har man fået en osteopat anbefalet fra andre, men hvis man selv skal finde en osteopat skal man sikre sig, at han har D.O. som titel efter navnet, dette garanterer, at osteopaten er færdiguddannet. Desuden er det en ekstra sikkerhed at osteopaten er medlem af registrerede osteopater i Danmark. Danske Osteopater garanterer for disse osteopaters uddannelse og at de besidder diplom i osteopati. Man bør derfor som patient altid sikre sig, at den osteopatiske behandler bærer titlen `Osteopat DO M.R.O.DK´. Efterhånden har flere og flere Osteopater opnået statslig autorisation og bærer titlen autoriseret Osteopat, her er jeg en af dem.
2. Hvorfor trykker en osteopat mig i maven når jeg har ondt i ryggen?
Svar: Ryggen er på forskellige måder relateret til maven og omvendt. Der er muskler og sener, som direkte forbinder de to strukturer. Der ud over er der en sammenhæng mellem organerne og rygsøjlen, idet nerverne til og fra organerne kommer fra rygmarven. En dårlig funktion af en af dem kan påvirke den anden.
3. Gør det ondt at blive behandlet af osteopat?
Svar: Nej, generelt ikke. Nogle gange skal osteopaten dog massere nogle punkter som kan virke ømme, fordi de har været blokerede i lang tid.
4. Hvor mange behandlinger plejer man at få hos en osteopat?
Svar: Behandlingernes antal varierer afhængig af problematikken. En behandlingsplan er normalt mellem 3 til 5 behandlinger.
5. Kan en osteopat behandle små børn?
Svar: Ja, en osteopat eruddannet til at behandle små børn fra fødselen. I mange klinikker i Amerika og i Europa er der osteopater ansat på barselsafdelingerne.
6. Kan en osteopat give kranie-sakral behandling?
Svar: Ja, kranie Sakral Behandling, som det kendes i Danmark, er faktisk en osteopatisk teknik som blev udviklet i 40erne af Dr. W. G. Sutherland DO. Osteopaterne er de eneste behandlere, der bruger disse teknikker rigtigt.
7. Dækker sygesikringen en osteopatisk behandling?
Svar: Nej, Sygesikringen Danmark dækker ikke Osteopati, men man kan godt få behandlinger betalt fra IHI og IF forsikring og andre forsikringsselskaber. Desuden er der tilskud fra forskellige sundhedsforsikringer/pensionsforsikringer. Er du medlem af ”danmark” kan du få tilskud til en osteopatisk behandling.
8. Kan en osteopat behandle alle lidelser?
Svar: Nej ikke alle problemer kan behandles. Man kan skeldne mellem strukturellelidelser, som f.eks. knoglebrud, sygdomme i organer (diabetes, cancer, mm.) og funktionellelidelser som f.eks. manglende bevægelighed af et led eller mellem organer, manglende nerveforsyning eller blodforsyning. En osteopat behandler funktionellelidelser og lægerne behandler strukturellelidelser.
9. Eksisterer der en officiel osteopatisk forening i Danmark?
Svar: Ja, den hedder Danske Osteopater og man kan læse mere på hjemmesiden: www.danskeosteopater.dk
10. Hvordan ved jeg, om en osteopat er dygtig og professionel?
Svar: Alle færdigtuddannede osteopater får titlen D.O.(diplom i osteopati) efter sit navn, dette er en sikkerhed for at Osteopaten er færdiguddannet til at undersøge, vurdere og behandle dig med et sikkert og højt fagligt niveau. Desuden er det vil man være sikker på at behandleren er færdiguddannet Osteopat hvis han/hun er medlem at foreningen af danske Osteopater, hvor titlen vil være D.O. M.R.O.DK. Desuden er de fleste Osteopater autoriserede fra Styrelsen for patientsikkerhed. Asger Norrbom er Aut. Osteopat.