Besøg os
Åkildevej 35, 5762 Øster Skerninge
Ring
28 11 83 82
Åbningstider
Mandag - fredag

Fødslen er starten på vores livscyklus. Men fødslen er bestemt i stand til at give os vores allerførste skader. Selv når en normal fødsel synes at være helt problemfrit, kan det tryk, spædbarnets kranie udsættes for stadig give problemer.

Det lille spædbarn er meget elastisk og i stand til at modstå enorme tryk, som når vi bliver klemt gennem fødselskanalen, og når vi tager vores første åndedrag. Det første åndedrag forsyner vores væv med liv, og udvider vores komprimerede organer, så vi kan klare os selv.

Spædbarnets hoved spiller en væsentlig rolle i at åbne fødselskanalen. Trykket under fødslen får kranieknoglerne til at folde sig over hinanden og hjernehinderne og cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen fungerer som støddæmper. Samtdig arbejder spædbarnets nervesystem konstant på opretholde stabilitet og tilpasse sig under disse omstændigheder. Spædbarnets beskyttende mekanismer muliggør maksimal hjernekapacitet og minimere hjernetraumer. Hvis trykpåvirkningen under fødslen er for stor kan det påvirke vores nervesystem og kranieknoglerne er måske ikke i stand til at komme tilbage til deres oprindelige anatomiske position efter fødslen.

Mange af de problemer som almindeligvis opleves i barndommen kan være forårsaget af påvirkninger fra graviditeten og fødselen.
Selvom en fødsel forløber problemfrit kan spædbarnet stadig sagtens blive udsat for kraftige tryk som påvirker kraniet og/eller nakken. En hurtig fødsel kan været lige så traumatisk for barnet som en besværlig og langvarig fødsel.

Behandling af børn

Jeg har god erfaring med behandling af børn i alle aldre. Helt fra nyfødt til det stor skolebarn eller teenageren som nærmer sig efterskolealderen. Efter uddannelsen som osteopat,har jeg taget "post graduate kurser" i behandling af børn og spædbørn. Jeg finder det spændende og udfordrende at møde babyen, barnet, den unge på det udviklingstrin hvor de er.  Jeg finder det meget vigtigt at der knyttes et godt tillidsforhold mellem behandler og patient (uanset alder). Jeg gør mig umage med at skabe en god kontakt til barnet inden selve undersøgelsen/behandlingen går i gang, så de kan føle sig trygge i mit selskab når de kommer på briksen.

Behandling af børn kræver god tålmodighed, og der skal være tid til at møde barnet, der hvor han/hun har sin opmærksomhed og nysgerrighed på netop det tidspunkt. Ofte sker det under behandlingen af et barn at en af forældrene er på briksen sammen med barnet og der kan også opleves utrolig kreativitet fra behandlerens og forældrenes side for barnets samarbejdsvilje 🙂

Behandling af spædbørn

Osteopatisk behandling letter chok, og gendanner vitalitet, så nervesystemet slapper af så de normale modningsprocesser kan ske efterfølgende. Ikke alle problemer kan løses, men mange kan lempes. Og for nogle er Osteopati svaret.

Ligesom voksne, er hvert spædbarn unikt. Nogle spædbørn synes at tolerere betydelige traumer fra fødslen, uden skadelig virkning. Andre er hæmmet af selv de mindste påvirkninger. Hver af os er født med vores individuelle følelser, vi bliver alle påvirket forskelligt i livet.

Hvilken slags resultater kan du forvente? Igen, alle børn er forskellige. Nogle børn har en meget hurtig og fuldstændig respons på deres tilstedeværende symptomer. Nogle børn kræver mange behandlinger og hjælpes kun delvist. Børn med udviklingsmæssige forsinkelser kan ikke ændre med det samme, men vil begynde at modnes med en mere normal hastigheden i udviklingen. Som en generel regel, er det altid bedst at få behandling så tidligt som muligt i forhold til den traumatiske hændelse. Spædbørn kan faktisk drage fordel af at modtage behandling umiddelbart efter fødslen. Jo mindre tid de traumatiske kræfter er om at etablere sig i vævet, jo lettere er det at fjerne dem. Men også tidligere traumer som påvirker vores nervesystem, kan behandles mange år efter deres opståen.

Behandling af børn, der er født ved kejsersnit

Mange spædbørn som er taget med kejsersnit har inden da været forsøgt født på naturlig vis, hvilket har udsat dem for trkypåvirkning og stress idet hovedet er skruet ned i moderens bækken. Fødselslægen vil også mange gange påvirke barnets kranie for tryk i forsøg på at frigøre barnet fra bækkenskålen. På denne måde kan børn, født med kejsersnit, have efterfølgende problematikker forudsaget af de kraftige trykpåvirkninger. Nogle børn født med kejsersnit oplever ingen trykpåvirkning overhovedet, hvilket man umiddelbart kunne synes som optimalt, men der er faktorer ved trykkene som er vigtige for barnet.

Trykket på barnet bevirker en række hændelser som forbereder os på verden udenfor:

  • Væske bliver presset ud af lungerne.
  • Der bliver opbygget et tryk til at kunne tage et kraftigt første åndedrag.
  • Vores central nervesystem bliver stimuleret til at fungere uden for livmoderen.
  • Store ændringer finder sted i vores kredsløbssystem.

Ændringerne i kredsløbssystemet er overvældende og livet udenfor livmoderen meget forskelligt fra verden udenfor:

  • Blodkarrene i navlestrengen lukker, så blod ikke længere strømmer fra og til moderkagen.
  • Et hul i hjertet (foramen ovale) lukkes og lungekredsløbet bliver taget i brug.
  • Lungerne begynder at frigive ilt til blodet og udskille kuldioxid. (ductus arteriosum lukkes)
  • Stofskiftet i leveren begynder (ductus venosum lukker).
  • Nyrerne begynder at filtrerer blodet.
  • Fordøjelsessystemet begynder at optage næringsstoffer.

Disse tilpassende ændringer skal helst ske i en systematisk rækkefølge og stiller store krav til den nyfødte. Hvis overgangen til livet udenfor livmoderen sker for hurtig, kan ændringerne i kredsløbssystemet bliver uorganiseret. Man kan opfatte denne forstyrrelse som et "chok" eller irritation, der fæstner sig i spædbarnets nervesystem, og kan være den potentielle årsag til mange efterfølgende problemer. I det tilfælde kan en osteopatsik behandling hjælpe.

Hos børn kan osteopati ofte afhjælpe:

  • Bideproblemer
  • Kæbeledssmerter
  • Motoriske problemer
  • Opkastning / kolik / tarmluft
  • Forstoppelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Tilbagevendende infektioner
  • Problemer med bihulerne
  • Astma
  • Mavepine
  • Hovedpine
  • Ondt i nakken eller ryggen
  • Ledsmerter / ” vokseværk”
  • Koncentrationsbesvær

Hos spædbørn kan osteopati ofte afhjælpe:

  • Kolik
  • Torticollis
  • Megen gråd/utilpashed
  • Amnings- / synkebesvær
  • Forstoppelse
  • Asymmetri efter fødsel (hindring i hovedbevægelse).
  • Skævhed/asymmetri af kraniet